Solcelle Gruppen A/S blev grundlagt af Søren Liedberg, ejer af el-installationsvirksomheden DS El-Teknik ApS, Jack Vestergaard Krems, ejer af elektrikervirksomheden Nordjysk Løsning, og Kim Christensen, ejer af handels- og leasingfirmaet Halekim Group ApS. De tre stiftende partnere har haft et solidt samarbejde gennem de seneste år. Da Jack har installeret mere end 500 solcelleanlæg, besluttede vi at danne en underafdeling af installatørvirksomheden DS El-Teknik ApS, som vi kaldte Solcelle Gruppen. Det blev senere til navnet på vores aktieselskab.
Vi startede med at søge efter de største producenter globalt og de stærkeste grossister i EU. Derfor har vi i dag virkelig gode indkøbsaftaler, som gør det muligt for os at matche alle grossist- og detailpriser.
Uanset hvilken type anlæg du eller din kunde har brug for, har vi den bedste løsning til den bedste pris. Det gælder både energianlægget med enkelte flotte high-end solceller og de helt store industrianlæg, hvor det gælder om effektivitet og afkast.
Vi håber at kunne tilbyde landsdækkende salg og montering af solceller gennem lokale elektriker- og tømrervirksomheder, som vores kunder kender og har tillid til. Hvis du har en virksomhed, der kan montere solceller, er du velkommen til at kontakte os. Du sætter selv prisen og får 100% af betalingen for monteringsdelen. Der er også mulighed for salgskommission, når du selv kommer med kunden.